Da Dan, Kent og jeg tilmeldte os Swiss Alpine K78 2012, for et halvt år siden, var det på baggrund af en lang række positive tilkendegivelser omkring denne alpinklassiker.
Jeg fik prøvet kræfter med 80 km distancen og +2000 højdemeter ved Hammer Trail 2012, i tiden 9.22, så målsætningen var bl.a. at forbedre denne tid. Desuden håbede jeg at få en bedre oplevelse, uden smertefuld fysisk nedsmeltning de sidste 50 km...
Jeg havde egentlig planlagt at få noget specifikt bakkeløb og længere træningspas i bogen, men de ambitiøse planer reduceredes til almindelig grundtræning: 60-80 km/uge i 4.45-5.00 min/km, uden nævneværdige højdemeter, i det pandekageflade Odense.
Extrem Marathon bød på 42,5 km med rigtig mange højdemeter (10 x 170 hm, , ???) i Svanninge Bakker, hård varme og masser af overskud undervejs på den udfordrende rute. Med tre uger til Swiss Alpine gjaldt det nu blot om at blive frisk. En kombination af flytning i hus og start på arbejde (+40 timer/uge, stående på benene) resulterede dog i manglende overskud og kun 30-40 pligtkilometer pr. uge...
Det var således mere de 1000 dkr i indbetalt startgebyr, end udsigten til en stor løbeoplevelse, der motiverede mig, da vi satte kursen mod Davos, Schweiz. Vi havde desuden følgeskab af Maria, der med sine 10 gennemførte marathons, var på udkig efter nye udfordringer.
For at holde udgifterne på et rimeligt niveau, havde vi valgt at campere på Riner Lodge, i "byen" Glaris, 10 km syd for Davos.
For 12 SFR pr. nat følger et partout-kort til tog og svævebaner i området og med 100 m til Glaris Station er der 10 minutters togkørsel til midten af Davos og 200 m til svævebanen til Rinerhorn i 2000 m.o.h. ligger campingpladsen ideelt for alpine løbeture.
Det var fristende at udforske området, men med henblik på lørdagens løb, nøjedes vi med et par småture. Hjemmefra havde jeg påregnet at løbe i Inov-8 f-Lite 230, men de ca. 20 km asfalt, samt stejle nedløb, virkede som hård kost for en sko med så spinkel en mellemsål og hæl, kombineret med min mangelfulde teknik.
Førstevalget ift. asfalten var nu Nike Lunaracer, men dens bløde sål og stærkt begrænsede profil gør den meget lidt egnet til det klippefyldte terræn på den alpine del af ruten.
Fredag eftermiddag gik med at få de sidste detaljer vedr. udstyr parat, kun afbrudt af et regulært skybrud/ tordenvejr, der afløste et par forrygende sommerdage; en ubehagelig reminder om hvor hurtigt vejret kan skifte i bjergene!
Udover et lettere utæt telt, kom der pludselig tvivl om udstyret til den alpine del og jeg overvejede seriøst om det overhovedet var værd at stille op om 12 timer...
Der blev pakket grej i drop bag til worst case scenario, mens basistøjvalget bestod af den sædvanlige Fusionshabit: Tri Power Tights Pocket, trøje og strømper, et set up der altid har fungeret upåklageligt for mig.
Race Day:
Op kl. 04.30, sædvanlig pre race morgenmad: tre bananer og to æg, skyllet ned med et par solide kopper kaffe, der gerne skulle facilitere peristaltikken...
Afgang med morgentoget 5.50, 5 min. gang til stævnecentrum, aflevering af skiftetøj og dropbag.
Placering i startområdet, nedsvælgning af de sædvanlige 200 ml let sukkerblanding Pure Power, 5 min. før start og aktivering af Garmin-gps'en.
Starten gik præcis kl 07.00 og som aftalt blev der lagt behersket ud, sammen med Kent og Thomas og efter et par km på 4.45, hvor vi blev overhalet af alskens løbestile og -størrelser (bl.a. en dværg!), lå vi og rodede udenfor top 200... Jeg øgede derefter tempoet på de næste 10 km på asfalt med et let fald. Derefter fulgte et par kradse stigninger, og lige så stejle nedløb, der efterlod mig med smertende hoftebøjere og indadførere ved 16 km - en ubehagelig reminder om Hammer Trail...
Fra starten i Davos, 1538 moh, til Filisur (30 km/1032 moh), som er rutens laveste punkt, har vi således tilsyneladende tabt 500 højdemeter, plus de ca 300 positive højdemeter undervejs.
Jeg når Filisur som nr. 22, i tiden 2.10.46 (4.17 min/km), hvilket jeg dog var lykkeligt uvidende om.
Herfra stiger ruten 1600 højdemeter (til Keschhütte i 2632 moh) over de næste 24 km!
Efter at have forhørt mig blandt løbere jeg overhalede undervejs, når jeg frem til at beholde Lunaracerne på og droppe jakken... Skoene sad godt på fødderne og havde håndteret (!?) de forudgående strabadser fint, så nu var det bare at håbe på det bedste...
Jeg frekventerer dog min dropbag i Bergün (40km/1365 moh) for at skifte trøje og fylde op med gels, for blot at finde ud af at der 25 m længere henne uddeles gels ved depotet, desværre det eneste sted på ruten. Efter 5 min. løb runder jeg et hårnålesving, ser med en vis skepsis på de truende mørke skyer der ruller ind vestfra og fortryder at jeg fravalgte jakken...
Ved bjergbyen Chants (km 48/1822 moh), overgår ruten fra brede grusveje til rendyrket klippefyldt sti og min motorik bliver sat på prøve. Jeg bliver dog opmuntret af en entusiastisk tilhænger, der til min store vantro oplyser at jeg er placeret som nr. 12 og med kun 20 minutter til spids! Derudover er der to kvinder, hvor jeg passerer legendariske Lizzy Hawker, ved Chants (48 km/1822 moh), men aldrig ser den vindende kvinde, Jasmine Nunige, der bliver nr. 4 over all i 6.31!
Jeg løb på alle stigningerne indtil Chants, med fokus ift. pacing, på et jævnt, dybt åndedræt og korte skridt, med høj frekvens.
Men efter Chants blev det så stejlt og stenfyldt at det er mest fornuftigt at gå.
Jeg overhaler dog stadig et par stykker og runder Keschhütte som nr. 8 i 4.27.37 (6.57 min/km), ledsaget af et tiltagende regn/haglvejr og høje tordenbrag. Jeg får udleveret et noget genstridigt orange regnslag, der besværer det efterfølgende tekniske løb noget.
Jeg overhaler endnu en løber og får ordnet et længe tiltrængt toiletbesøg, midt i en klukkende bjergbæk akkompagneret af et friskt alpint haglvejr.
Således lettet, drager jeg mod rutens højeste punkt, Sertigpass (60 km/2739 moh), hvorfra der venter 28 km nedløb med 1200 negative højdemeter! Jeg forsøger at opnå mest mulig stabilitet ved at stoppe op og binde mine sko, men fingrene er usamarbejdsvillige og det tager en frustrerende evighed at få lukket skidtet. Jeg koncentrerer mig mest muligt på de første fire km meget stejle og tekniske nedløb.
Jeg snubler et par gange, uden dog at miste kontrollen, og kommer helskindet ned på en stor bred, men stadig stejl grusvej.
Anderledes uheldig er Dan på 42 km distancen, hvor han snubler og må gå de sidste 15 km til mål.
Mine lår er ved at være godt ømme, men stadig under fuld kontrol, så jeg tromler nedad i hvad der føles som et forrygende tempo, men viser sig at være + 5 min/km...
Nu da jeg, meget overraskende, er havnet i top 10, begynder jeg at fokusere på at bibeholde min placering. Jeg bytter dog placering med den schweiziske pølsemager, Dan Übersax, sidste års nr. 7, de næste 10-15 km. Han er bedre på nedløb, mens jeg henter tid på det flade og stigningerne.
Et stykke grimt mudret/fedtet eng er den hidtil største udfordring for skoene og jeg skøjter rundt og taber tid. Med 4 km til mål kommer løbets sidste lille stigning, i bydelen Clavadel (75 km/1664 moh) og jeg trækker fra uden egentlig at forcere. Det gør jeg til gengæld på de sidste par kilometer mod mål på stadion, hvor der bare lige skal bombes en bagatel af 100 højdemeter nedløb.
Således var det kun nødvendigt at skrue bissen på i de sidste par klometer og jeg løber glad i mål som nr. 6 (to hos damerne...), i tiden 6.46.08 (5.32 min/km) og vinder af herre 45 klassen!
Det var noget overraskende, da jeg havde forventet en sluttid mellem otte og ni timer og en placering som 50-100.
Evaluering:
Løbet er velorganiseret hele vejen igennem, schweizisk punktlighed, men for det relativt høje startgebyr, kunne man godt forvente større udvalg i depoterne. Disse bestod ofte kun af vand, en enkelt gang blev tilbudt gel og ellers kun det såkaldte iso-tee, bouillon og pivende søde discountenergibarer.
Desuden var der kun bananer, æbler, bouillon og iso-tee lige efter målgang, hvilket ikke kunne formildes af Erdinger Alkoholfrei bier ad libitum.
Ruten er udfordrende, men de mange asfaltpassager tjener ikke til løbets image som alpin udfordring, ikke mindst de mange stejle nedløb på asfalt, er hårde ved kroppen.
De mange tilskuere langs ruten er meget entusiastiske og hjælperne yder, som altid, en uvurderlig indsats.
Skulle jeg løbe løbet igen, ville jeg:
* lægge mere frisk fra land de første 10 km. Man skal have respekt for distancen, men huske på at det går nedad og ikke blive forskrækket over km-tiderne, men fokusere på sin oplevede intensitet, evt. puls.
* se bort fra væskebælte, men have påklædning der kan rumme gels, evt en håndholdt flaske og så klare sig med depoterne og gels fra depotet i Bergün/drop bag. Væskebælter og andre drikkesystemer er en smagssag, men der er 14 depoter undervejs og man kan klare sig med disse ved køligt vejr som i år.
* vælge et let og funktionelt sæt løbetøj. Man opholder sig ikke i højalpint terræn gennem længere tid, ca. 45-60 min, og afhængigt af vejret kan hele løbet foretages i shorts og singlet. Hvis der er høj sol skal man huske hat, solbriller og solcreme, der er høj UV-faktor! Som altid i alpine egne, er det dog vigtigt at checke vejrudsigten og lade denne danne grundlag for tøjvalg og strategi.
* vælge en let, men stabil sko, der byder på lidt dæmpning på de stejle nedløb (muligvis Inov-8 Trailroc 235). Baseret på min egen erfaring med Nike Lunaracer, byder ruten ikke på større tekniske vanskeligheder end at de fleste lette træningssko kan benyttes, selv ikke på regnvåde klipper som i år.
* fokusere på længerevarende løb op ad bakke, fx løbebånd på 15 %, mens nedløbet er sværere at træne herhjemme. Her er der der nok stadig ingen bedre løsning end at tage til fx Sverige, Harzen eller alperne og træne teknisk, længerevarende og hurtigt nedløb...
* øge styrken i lårene, de skal fungere som støddæmpere, fx vha. squats og diverse lunges.
Summa summarum:
Swiss Alpine 78k er absolut et anbefalelsesværdigt ultraløb for de mindre erfarne, da det reelt set kun er teknisk i ca. 10 km, hvor resten foregår på asfalt, grusveje eller singletracks med en rod eller to.
Min tid som konkurrenceløber er for længst forbi, jeg prioriterer til enhver tid oplevelsen frem for ensidig fokusering på tider og placeringer. Når det så er sagt, er det svært at være utilfreds når en god og veldisponeret løbeoplevelse, kaster en så uventet og fin placering af sig. Jeg tror det hænger sammen med at det først ret sent i løbet går op for mig at jeg ligger godt placeret og det kompetitive aspekt først begynder at fylde/få opmærksomhed den sidste times tid.
Jonas Buud vandt overlegent for 6. gang, ikke mindst pga. et suverænt nedløb.
Mændenes top ti:
1 Buud Jonas (SWE) 5:57:25.
2 Dimitri Tsyganov (RUS) 12:08
3 Martin Schmid (Zermatt) 34:43
4 Wyss novel (Niederbipp) 37:12
5 Patrik Verme (SWE) 41:54
6 Claus Bech (DEN) 48:43
7 Dan Übersax (Homburg TG) 49:45
8 Martin Knell (AUT) 51:19
9 Stefan Strähl (Oensingen) 55:22
10 Rolf Erni (Greifensee) 57:53.
Kvindernes top seks (!):
1 Jasmine Nunige 6:31:43
2 Elizabeth Hawker (GBR) 24:47
3 Joasia Zakrzewski (GBR) 49:47
4 Denise Zimmermann (Mel) 57:52
5 Jeanette Dalcolmo (Dürnten) 1:16:21
6 Kate Pallardy (USA) 1:24:21
PS: Maria bliver nr. 282 hos kvinderne, nr. 39 i sin aldersgruppe, i tiden 7.33. Hun fik alle årstider på een dag. Det var til tider meget skræmmende at vide at hun befandt sig op i de mørke tordenskyer på bjerget, men hun tog det som en oplevelse!
Kent blev nr. 66, i tiden 7.56.05, en flot præstation i sit første ultraløb og lysten til nye udfordringer har aldrig været større!
Kent og Thomas fulgtes ad til depotet i Bergün, hvorefter Kent trak lidt fra. Thomas endte som nr. 111, i tiden 8.14.26.
